Personlig blog for 

Kat Zehava Abrahamovitz

Velkommen til min blog, hvor jeg skriver fra hjertet om det, der berører mig. I håbet om at inspirere dig og i givet fald lindre om du har behov for det.

Helliggørelsen at gøre noget sakralt 

Når vi skal skabe med en ren intention, så skal vi ind og skabe fra det hellige sted i os selv som menneske.


Omvendt kan man spørge sig selv om hele livet kan skabes sakralt, at man tilvælger at leve et helligt liv som mystiker. det tror jeg på, men der vil nok altid være en forstyrrende flue eller en omgang humor, der skaber en form for jordforbindelse. Vi er ikke vant til i vores levealder og levetid, at leve fra et sakralt sted, så hvis vi siger en bøn over den daglige havregrød, så bliver det nok for distanceret for vores tidsånd.


Imidlertid kan vi øve og opøve en sakral livsførelse, måske endda med det formål at blive mere humoristiske og kreative væsener. Et sakralt liv behøver ikke være kedeligt. Faktisk er en tilværelse som mystiker alt andet end kedeligt. Munke og nonner har både brygget og drukket øl gennem tider, så det er et spørgsmål om hvilken type afholdenhed, der skal til for at leve et sakralt liv.


Personligt har jeg altid været optaget af hellig tid og hellige rum, og jeg forsoner mig med min skæbne, hvis nogle af mine handlinger er hellige og kan skabe forvandling for mig selv og andre. På den måde kan man tale om at man ritualiserer ydre handlinger med bevidsthed om hvad man ønsker at lægge i dem.


Hvad er det så man kan gøre rent rituelt i rum og handlinger?


Et år går på hæld

Integer ac vehicula eros, sed dictum sapien. Donec dignissim porttitor ante, sit amet placerat dui. Donec mollis vel arcu.

Livsfortællingen

Der kan opstå synkronicitet mellem livets oplevelser. Det kan være tegn til at man er på rette vej, desværre kan vi fortabe os i en jagt på de indre og ydre tegn, der blot er vores evighedsmaskine af mål og behovsopfyldelse.


Et eksempel på en synkronicitet møder jeg i mit liv ved mødet med den sakrale dans. Et emne som jeg ikke havde truffet bekendtskab med før min lokale kirke gennemførte en workshop om netop det emne. Workshoppen er gratis og forbinder mig med noget helligt indre arbejde fra min ungdom og op til i dag.


Ved et besøg på et kloster bliver min veninde og jeg mødt af bestyrerinden med henvisning til klosterets “danseplads”, hvilket vi begge oplever efter at have været sammen på den ovenfor anførte workshop. Det er for mig et helligt tegn og det har en ægthed om at jeg er på rette vej, da der samtidig inde i mig opstår synkronicitet mellem det indre oplevede og det gentagne tegn i det ydre.


Der findes noget, der hedder sakral dans, cirkeldans og det er en måde at nærme sig noget alment helligt, hvis det er det man vil. Den hellige indre vej er ikke bare farbar og enkel, men den nås måske bedst i en form for enkel renhed. Budskaber med hellig visdom skal mødes fra et rent sted, fra sjælens sted.


Cirkeldans, sker som ordet rummer i et fællesskab med andre. På samme måde sker det indre arbejde i et fællesskab, selvom det ofte fordrer rigtig meget alenetid. Et eksempel kan være, at da jeg fordybede mig i en livsperiode med begrebet skam, så påvirkede det ikke kun mit liv, men også alle de mennesker, der kom i forbindelse med mig. På den måde kan et indre arbejde skabe forvandling i os selv og andre, af den simple grund at vi som mennesker er forbundet.


Så når du går ind for at gå ud, når du fordyber dig, så laver du også væsentligt indre arbejde for andre sjæle, da du både lader dig selv besjæle og tillader andre at forvandle sig, ligesom du tog en forvandlingsrejse. På samme vis kan vi planlægge sakrale rejser, så vi tager et sted hen for at møde vores sjæl.


Livserklæring

Integer ac vehicula eros, sed dictum sapien. Donec dignissim porttitor ante, sit amet placerat dui. Donec mollis vel arcu.