Tærskelvogteren

I det indre arbejde med sjælen, når vi skal have fat, så skal vi igennem nogle porte som mystikeren har beskrevet gennem årtusinder.


Vi møder i vores moderne tid tærskelvogteren, som den umiddelbare engel, der forsøger at holde os væk fra et stort indre arbejde. Derfor står der faktisk en engel som tærskelvogter til arbejdet med det indre. Du kan fare vild i arbejdet med det indre og derfor er det vigtigt at møde de forskellige tærskelvogtere med respekt.


Mere begribelige tærskelvogtere er det verdslige arbejde, selve livet på jorden, at vi har et arbejde, føder børn skaber familier og i nyere tid, tillige opløser familier. Den største tærskelvogter i nyere tid for det indre arbejde er forbrug og travlhed, Vi forlader måske hamsterhjulet og nogle lykkes med at skabe mening i det. Det skabte ikke umiddelbart mening i mit liv, selvom jeg forsøgte at give det mystiske mere plads i mit liv.


Min nuværende fordeling af det spirituelle arbejde og det verdslige arbejde som advokat fylder ⅓ til det mystiske og ⅔ til det verdslige. Det er et rum, som jeg har skabt som en gave til mig selv, jeg er med andre ord ikke trådt ud af et hamsterhjul, men ind i et hjul, skæbnehjulet.


I tarot er skæbnehjulet bl.a. udtrykt ved at kun i midten finder du ro, ligesom på barndommens karruseller, så blev man mindst svimmel om jeg stillede mig inde midt i hjulet og ikke yderst, hvor skiven svingede mest rundt og gjorde en mest rundtosset.


Mit råd er derfor umiddelbart ikke at forlade hamsterhjulet, men at stille sig ind midt i hjulet og planlægge derfra, dermed er sigtet samtidig at skabe det næste fra den plads i livet, hvor der er mest ro. Retræte er en del af at finde ro, det kan foregå i længere livsområder eller bare i enkelte stunder med til- og fravalg af støj.


Støj er udover forbrug en af de store tærskelvogtere.


“Lad mig læne dig ind i dig”, kan være passordet for at møde din indre kilde, en bøn til velsignelse af det der nu forestår, da det indre arbejde er helligt og vigtigt arbejde, som ikke kun sker for os selv, men for alle andre i vores samtid og før og efter. På den måde bevæger vi stagnation på mange planer, når vi selv bevæger os ind, frem for ud og lader os forblænde af det ydre hektiske liv.


Det mystiske arbejde er helligt indre arbejde, en måde at gøre livet og de ydre gerninger sakrale. Indre investeringer - investering i indre arbejde for at nå bredere ud.


Nogle gange ligner tærskelvogteren angst, som at læse min dagbog den første gang jeg skulle genoptage arbejdet med at gå i retten efter års pause. Så møder i den angsten, når vi skal strække os lidt og det kan bevæge os til at tro, at det er sandt at lade være med at tage udfordringen op. Så kan vi falde tilbage i livet uden at udfordre os selv, dulme, skabe travlhed og støj og det liv kan jo også noget, som vi allesammen ved.


Det ydre liv i hamsterhjulet, hvor ofte hvert eneste minut er besat fritager os fra at tage stilling og ikke mindst fritager det os fra det aller sværeste, at forholde os til døden og særligt vores egen død. Det kan være befriende og udfordrende at bide livet i låret. det er der nogle mennesker, der er gode til.


Mystikervejen er også at leve efter tegn og guidance og ikke mindst retræten, refleksion og kontemplation, det sidste henviser til at kontemplere over det hændte liv og sætter ydre hændelser i en sammenhæng med det indre liv og regnskab. I arbejdet med de natlige drømme møder vi en renere og klarere respons på det liv, som vi lever med vores dagsbevidsthed. I mystikervejen følges dagsbevidsthed og og arbejdet med det ubevidste via arbejdet med de indre drømme.


Når vi kan rejse mellem den indre og ydre verden og sætte intentioner for vores hellige ydre gerninger, så kommer vi fra et sted af ro og mening. Dét sted er et sted, som vi skal opsøge i vores udvikling.


Når vi er forbi arbejdet med de indre og ydre tærskelvogtere, så kan vi begynde at sætte bevidste intentioner for vort liv. Vi kan skabe vores eget formål og sammenhæng mellem det indre liv og de ydre handlinger. Det er et ambitiøst mål, men den ydre verden giver os ikke rigtig noget andet valg.


Meningen med livet skaber vi selv, men meningen opstår i den dans som vi fortæller i livet mellem indre og ydre handlinger.